Når du har fået tilbudt plads til dit barn i Naturbørnehaven, vil vi opfordrer dig til, at ringe og aftale tid til en opstartssamtale og rundvisning, før barnet starter.
Hvis I har mulighed for det, er det en god ide at besøge Naturbørnehavens område i en eller flere weekender i tiden op til start. Det giver barnet en tryghed og forventningsglæde.
Den første dag I kommer, vil der som oftest være andre børn der også starter. Primærpædagogerne vil være klar til, at byde jer alle velkommen.
Det er meget forskelligt hvor lang tid, I som forældre har til opstart af jeres barn, og hvordan jeres barn reagere på at starte i børnehave. Nogle børn har brug for længere tid, og kan derfor have brug for korte dage, imens andre er klar til hverdagen i børnehaven efter et par dage. Dette er altid en vurdering vi tager sammen med jer.